Beretningen om hestekaninen og andre mærkværdige skabninger, part 5

Hestekaninen vågnede brat op fra drømmeverdenen! Hvad var nu det? Hestekaninen var overbevist om, at den havde hørt stemmer! „Er der nogen?“ Hviskede den sagte. Intet svar. „Hallo!?“ Kun vinden stemme hørtes i skoven.

Hestekaninen var nu lysvågen. Var der ikke noget der bevægede sig der i busken? Den gned sine øjne og rejste sig. Hestekaninen fokuserede på busken og dér, lige midt imellem busken blade, så den et par grønne lys. Hestekaninen ville flygte, men frygten havde overmandet den og nu stod den paralyseret og stirrede hen mod det sted det grønne lys skinnede fra! Og med et opdagede den, at der var flere grønne lys. Hele vejen omkring skinnede det fra buskene, bladene raslede og svage stemmer kom alle sider fra! Hestekaninen skreg!! Noget rørte dens fod! Hestekaninen vendte sig om, men der var ingenting at se! Og pludselig kom det grønne lys ud af buskene. Det grønne lys kom fra øjnene på nogle meget mærkværdige væsner.

Overalt strømmede de ud af buskene. „Gør mig ikke fortræd“, hulkede Hestekaninen stille mens tårerne strømmede ned af dens kinder. Hestekaninen fortrød nu, at den ikke havde gjort som forældrene havde sagt. Den skulle være blevet hjemme i sin klamme, fugtige skovbund. Men det var for sent. Hestekaninen satte sig ned, lukkede øjnene og ventede den grusomme skæbne, som alle de andre Hestekaninen i tidernes morgen havde lidt…

Men der skete intet! Hestekaninen åbnede langsomt sine våde øjne og så sig omkring. Rundt om Hestekaninen sad alle de mærkværdige, små væsner og smilede til den. Hestekaninen kunne mærke varmen fra dem og den fornemmede ingen ondskab, men blev derimod overvældet af trygge og varme følelser. “Måske er de ikke farlige?“ Tænkte Hestekaninen for sig selv. Og det havde Hestekaninen nok ret i…

„Vær ikke bange. Vi gør dig ikke fortræd.“ Sagde den største af de mærkværdige væsner med en rar stemme. „Hvem…Hvem er I?“ Fik Hestekaninen tøvende spurgt.
„Vi er Stiens Beskyttere. Vi er her for at hjælpe alle med at komme trygt igennem skoven. Vi har fulgt dig hele dagen. Du er en Hestekaninen, ikke!?“
„Hvordan vidste I det?“ Spurgte Hestekaninen nysgerrigt.
„Vi ved alt om skoven og dem der færdes i den, men nok om os. Fortæl hvad du laver her. Det er første gang vi ser dig så langt væk hjemmefra. Faktisk har vi ikke set en Hestekanin her i mange hundrede år!“

Og så fortalte Hestekaninen hele historien. Den fortalte om sin ensomhed, om forældrene, om de andre Hestekaniners skæbne og om hvor den nu var på vej hen. Hestekaninen fortalte at den ville finde venskab og lykke og aldrig mere være alene…
Stiens Beskyttere tændte bål og lavede mad, mens de fortalte Hestekaninen eventyr og historier fra den store verden. Hestekaninen nød deres selskab, og med lyden af de trygge stemmer faldt Hestekaninen stille og roligt i en dejlig, tryg søvn… Uvidende om den usikre fremtid den gik møde…