Beretningen om hestekaninen og andre mærkværdige skabninger, part 6

Hestekaninen vågnede langsomt op fra den fredsfulde søvn. Den havde drømt en dejlig drøm. En drøm om hundredvis af hestekaniner, der levede sammen og aldrig kedede sig. Hestekaninen satte sig op og smilede opløftet ved tanken om drømmen. Men mens søvnen langsomt slap sit dovne tag i Hestekaninens øjne, forstod Hestekaninen, at det bare havde været en drøm.

Hestekaninen kiggede sig omkring, men kunne ikke se skyggen af Stiens Beskyttere. Men selvom Hestekaninen var alene, var der et bål tændt foran den og lugten af morgenmad fik dens tænder til at løbe i vand. "Hvor er de mon blevet af?", sagde Hestekaninen, men det eneste svar den fik, var vindens susen og bålets gnitren....

"Godmorgen!" Stiens Beskyttere kom myldrende frem var træerne. "Har du sovet godt?" Spurgte en af Stiens Beskyttere.
"Vi har bare været ude for at hente vand", beroligede den Hestekaninen. Hestekaninen fortalte om den dejlige drøm, om den rolige søvn og om dens tilbagevendte energi. "Vi er glade for at kunne hjælpe, det er det vi er her for."

De spiste morgenmad i træernes kølige skygge, men så kom det øjeblik Hestekaninen havde frygtet. Stiens Beskyttere skulle af sted. De havde pligter over for skoven, og Hestekaninen måtte videre på sin ensomme færd. De havde pakket en rygsæk med mad og vand til Hestekaninen og ønskede den held og lykke med rejsen. "Vi ses igen, kære Hestekanin. Det lover vi!" Og med disse ord tog de afsked og Hestekaninen genoptog dens søgen efter lykke og venskab...

Derude et sted ventede der fiasko, succes, liv eller død, men Hestekaninen var fast besluttet på at gennemføre det den havde sat sig for.....